Bevægelse

Har du brug for et pusterum i en travl hverdag, koble fra og blive ladet op, så tilbyder GOK Sønderborg nu Yoga, med har fokus på rolige øvelser og bevidsthed om åndedrættet.

Yogaen stammer oprindeligt fra Indien, og er ofte en serie af aktive bevægelser, hvor der er et tilhørende åndedræt og hvor udøveren bruger yogaen til at nå et højere åndelig niveau.

Yogaen er med til at styrke de svage områder i kroppen og man kommer i løbet af en Yoga time igennem hele kroppen, idet både små og store muskelgrupper trænes.

Vores yoga er for alle med øvelser til både nybegyndere og de mere øvede. Yogaen er bevægelser, der styrker både fysisk og psykisk og er beregnet til dig, der gerne vil holde din krop i gang på en god og sund måde. Yogaen består af en kort opvarmning, en serie af øvelser og afsluttes med en afspænding. Der vil blive taget hensyn til alle og øvelserne vil blive valgt med det formål at alle skal kunne være med.

Se alle hold

Få en lettere hverdag gennem målrettet motion efter GLA:D princippet. 

Der er plads til individuel vejledning i forbindelse med eventuelle smerteproblematikker men holdene er også målrettet personer, der allerede har gennemgået et GLA:D forløb og ønsker at vedligeholde/følge op på dette samt personer, der mærker begyndende smerteproblematikker og ønsker at mindske generne og forebygge en forværring af tilstanden.

Gennem specifik træning og tilegnet viden sigter dette hold mod at reducere dine smerter, forbedre funktionen og herigennem lette dagligdagen og undgå eller udsætte en operation. Holdet er for personer med artrose (slidgigt) men også for alle, der har ondt i led og muskler og ønsker at styrke musklerne omkring leddene og/eller forebygge slidgigt.

Du lærer på holdet om artrosens (slidgigt) kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, træning og fysisk aktivitet, smertehåndtering, hjælp til selvhjælp m.m

Programmet indeholder opvarmning af hele kroppen, øvelser, der sigter mod hensigtsmæssig brug af kroppen samt styrketræning og af-og udspænding.

Der anvendes bl.a. elastikker og bolde.

Vi tilråder, at du møder op i behageligt, løstsiddende træningstøj.

Da der er strenge krav til hygiejnen, er vi desværre nødsaget til at bede jer om selv at medbringe en måtte, en lille pude og et lagen eller håndklæde. Måtter kan købes forskellige steder i byen eller på nettet, MEN pris og kvalitet hænger ofte sammen! Pas på ikke at købe måtten for tynd. Vent eventuelt